Udgivet - 2013

En solstrålehistorie…

Corporate news

Sander Jensen - der foruden at være opstillet som byrådskandidat for Radikal Venstre i Aarhus, bl.a. også er Adm. Dir. hos Process Ink og ejer af kommunkationsbureauet Small Giant Communications - lagde den 28. maj vejen forbi Triscan’s virksomhedscenter for at se nærmere på samarbejdet med jobcenter Aarhus. På Facebook siden ”Sander Jensen i Aarhus Byråd” skrev han efterfølgende:

”Har haft en super spændende dag på Jobcenter Aarhus for lære om udfordringerne ved at få ledige i arbejde. Blev bl.a. klogere på, hvordan ledige kan blive iværksættere. Lærte også om fleksjob, skånejob, løntilskud, videnspiloter, kursusforløb, afklaringsforløb, virksomhedskonsulenter, praktik (dyb indånding) og om lovgivning, der ikke altid giver mening. Sluttede dagen med virksomhedsbesøg hos Triscan i Brabrand hos Jørn Jensen, der hjælper mennesker fra "matchgruppe 2", der ikke umiddelbart er "arbejdsmarkedsparate": Psykisk sårbare, mennesker fra sygeforløb eller med nedsat arbejdsevne, unge droppet ud af uddannelse mv. Virkelig en solskinshistorie at slutte dagen med. Nogle gange glemmer vi at huske på de ting, som rent faktisk fungerer ved beskæftigelsessystemet”.

På billedet ses Servicekoordinator Jørn Jensen fra Triscan og byrådsmedlem Sander Jensen