Fra ekspert til ekspert – den allernyeste information er kun et museklik væk

Schaeffler Automotive Aftermarket, der bl.a. står bag LuK, INA og FAG - har for nyligt søsat den onlinebaserede portal – INFOGARAGE - som indeholder en lang række services til gavn for både dig og dine værkstedskunder.

Med INFOGARAGE har du altid den nyeste opdaterede viden ved hånden. Hvad enten det drejer sig om salgs- og marketing eller teknisk relateret information, så finder du det her. Brochurer, kataloger, manualer, monteringsvejledninger, videoer og meget mere.

Alle informationer er pakket ind i et moderne, interaktivt design, som gør det muligt for dig hurtigt at finde netop dén information, du leder efter.

Informationer kan tilgås uden login, og portalen findes indtil videre på engelsk, tjekkisk, polsk, ukrainsk, rumænsk og ungarsk.

Portalen på www.infogarage.eu serverer relevant produktinformation i et moderne, interaktivt design

REPXPERT – en uvurderlig kilde for værkstedet 

For mange grossister og værksteder har Schaefflers REPXPERT, gennem adskillige år været en kilde til vigtig viden i forbindelse med reparation og servicering. REPXPERT er derfor naturligvis også blevet en del af INFOGARAGE, hvor den er at finde under Technical Support.  

På REPXPERT kan du finde:

  • Opdateret, specifik produktinformation
  • Hjælp til diagnosticering og reparation
  • Hurtigere og bedre identifikation af reservedel. Via REPXPERT har du adgang til det komplette TECDOC katalog (online og up-to-date)
  • Tekniske dokumenter, såsom monteringsvejledninger, arbejdstidsgodtgørelse, service plan intervaller for alle køretøjer
  • Medlemskab af et verdensomspændende online forum af ekspert reparatører

Du kan også tilgå REPXPERT direkte – altså uden om INFOGARAGE. Det gør du ved at gå ind på www.repxpert.com. På startsiden finder du en video-introduktion, som viser de forskellige features, som portalen tilbyder. Alle kan tilmelde sig via linket ”Sign up now”. REPXPERT portalen findes kun på engelsk.

Repxpert.com indeholder up-to-date informationer som kan tilgås både fra pc og tablet