Udgivet - 2014

Tak - og god sommer!

Corporate news

Nu hvor første halvdel af kalenderåret 2014 er ved at være gået, er det på sin plads med en opdatering på Triscans situation.

2013 blev et godt år for Triscan. Det lykkedes at øge vores omsætning med næsten 20% i forhold til 2012.

Vores overskud (EBIT) blev forbedret med mere end 30% til 15 MIO. DKK.

Vi oplevede fremgang på de fleste markeder, men det var vores salg i Tyskland, der voksede mest.

Investering i to nye lagre i Tyskland og en kraftig øgning af centrallageret i Brabrand, har betydet en forhøjelse af lagerinvesteringerne på mere end 10 MIO. DKK.

Vi ved, at evnen til at levere her og nu sammenholdt med den brede dækning, konkurrencedygtige priser og et kvalitetsprodukt, er nøglen til succes hos vore kunder.

Disciplineret fokus på vores kernekompetencer, og dermed styrkelse af vores totale tilbud til grossister og distributører i Europa, er en væsentlig årsag til vores resultat.

Foråret er dog ikke forløbet problemfrit. Implementeringen af nyt ERP-system pr. 1. januar 2014, hvor vi har udskiftet Microsoft Axapta 2003 med Axapta 2012R2, blev en større udfordring end forventet.

Især integrationen til supportsystemer som TecDoc, TecCom og vores lagerlokationssystem Apport, har været noget af en udfordring for vores systemleverandører. Så på trods af meget grundig planlægning fra vores side, har flere af vores kunder desværre oplevet problemer og ærgrelser.

Jeg beklager de problemer vi har skabt, men glæder mig over, at vi er meget tæt at være helt på plads nu.

Samtidig takker jeg for den opbakning og den tålmodighed,  I har vist os - det forpligter.

Indtil nu har vi været i stand til at fortsætte de gode takter fra 2013. Vores omsætning stiger i forhold til 2013, og vi har forbedret vores indtjening.

I 2014 og 2015 styrker vi selskabet med investeringer, der alle har til formål at forbedre vores produkttilbud til vore kunder:

  • Nyt niche produkt til efteråret
  • Optimering af Axapta 2012
  • Styrket sælger og back office indsats
  • Salgsindsats i Østeuropa
  • Udvidelse af lagerkapaciteten i Brabrand
  • Optimering af lagerbestykning på alle lagre
  • Udvidelse af logistik kapacitet/kvalitet
  • Udvikling/uddannelse af medarbejderstaben
  • Investering i endnu et produktionsselskab

Vi er meget glade for det samarbejde, vi har med vore partnere, og vi sætter stor pris på jeres loyalitet.

Vi har haft en stor tilgang af nye kunder de seneste 2 år, til hvem vi alle siger velkommen.

Til alle siger vi tak for den forretning, vi har sammen.

Vi ønsker at vokse sammen med jer, og være et væsentligt aktiv i jeres forretning. Vi vil derfor sikre, at I vil se et endnu stærkere Triscan med et endnu stærkere koncept i fremtiden.

I er selvfølgelig velkomne til at kontakte os, hvis I vil have nogle af emnerne uddybet.

Alle ønskes en god sommer.

Med venlig hilsen

John Iversen
CEO, Triscan