COVID-19 UPDATE

COVID-19 pandemien rammer uvægerligt verdenssamfundet hårdt. For at afbøde de konsekvenser det måtte få for Triscan, har vi valgt at iværksætte flere tiltag, herunder at hjemsende et antal kolleger. Dette er sket med stor forståelse, opbakning og hjælp fra vores kolleger.

Du vil derfor kunne opleve, at din normale kontaktperson ikke er at træffe lige nu. Er det tilfældet henviser vi til vores Kundecenter på 8743 3333 / auto@triscan.dk. Din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt.

Vi forventer, at vi på trods af den reducerede bemanding, kan opretholde vores service og leveringsgrad således, at du som kunde bliver mindst muligt berørt af situationen.

Det er en helt usædvanlig situation, vi som samfund står i. Vi skal alle tage ansvar og hjælpe hinanden så godt som muligt der hvor vi kan. Pas på dig selv, dit helbred og din familie, men ræk også ud til dine kolleger, venner, naboer og støt hinanden.